Skip to content

Egypten: Nu må vi til at tage os sammen…

July 4, 2013

Jeg er ikke specialist i Egypten eller egyptisk. Men jeg ved, at landet er vor nabo. Og at det er et stort og vigtigt land. Der har været gang i begivenhederne, siden diktatoren Mubarak blev væltet for et par år siden. Og meget er tilsyneladende ikke blevet bedre. Det er sikkert hovedgrunden til de massive uroligheder og kuppet i aftes.

Jeg ved også, at en EU-rapport for nylig har slået fast, at Europa har gjort alt for lidt og alt for sent for at hjælpe landet i gang på nye demokratiske betingelser. Jeg går HELT ind for soft power (i modsætning til krudt og kugler). Og Europa er rigtig god til soft power. Men det kan også blive så soft-soft, at det bliver helt usynligt og uden virkning.

Nu må tiden absolut være inde til, at Europa træder i karakter og på alle mulige måder hjælper de rigtige demokratiske kræfter med alt det, vi er så gode til. Såsom en velfungerende retsstat, lighed for loven, demokratiske spilleregler (og ikke bare regler, der tilsyneladende er det), reel mindretalsbeskyttelse, frie og uafhængige medier (også TV og radio), åbenhed i forvaltningen, osv. Vi kan hjælpe med masser af dygtige folk på alle områder. I Egypten eller på uddannelse og praktik i Europa. Det skal naturligvis altsammen gøres med den største fingerspidsfornemmelse. For selvfølgelig er det ikke OS, der skal bestemme noget som helst. Det skal de selv. Men det kan kun være i alles interesser, at vi gør noget meget pro-aktivt for at gøre dem i stand til både at beslutte og til at fungere. Kun de mørke kræfter har noget at tabe ved dette. Og det har vi det vist allesammen endda meget godt med!

Vi skal i gang. Og vi skal igang NU !

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a comment